Afsnit #6: Sådan gør du din virksomhed attraktiv overfor praktikanter
Texta: Marketing med videre - En podcast af Texta - Onsdage
Kategorier:
I dag skal vi snakke praktikanter i Marketing. Og hvordan man som virksomheden, der ikke hedder Mærsk eller Matas, kan tiltrække dygtige unge mennesker til sin marketingafdeling. I den forbindelse har vi besøg af Tim fra VS Automatic, som netop sidder med den opgave og er ret dygtige til at tiltrække og fastholde uslebe diamanter og stjernefrø. Lidt om dagens gæst:VS Automatic er en elinstallatørvirksomhed med omkring 130 medarbejdere, herunder 6 i marketingafdelingen. Elinstallatøren, der har eksisteret i mere end 25 år, tilbyder service, varmepumper, ladestandere, solceller og alarm og sikring til både private kunder og virksomheder, og har desuden en stor automationsafdeling.Tim Reihana Hjortshøj er CMO i VS Automatic. For 6 år siden valgte elinstallatøren at satse stort på marketing, og Tim blev sammen med en kollega ansat til at starte en in house-marketingafdeling op. Afdelingen består i dag af 7 personer, med hvert deres kompetenceområde. I dag markedsfører virksomheden sig selv på både web, e-mail, sociale medier og i pressen, hvor kunderejse og troværdighed altid er i fokus. Tim er uddannet indenfor markedsføringsøkonomi og e-handel fra Erhvervsakademi Aarhus.