#165: Sommer, grillmad, isvafler og all-inclusive. Hvordan finder du den gode mellemvej i sommerferien? Med Mette Kragelund

Træningstimen - En podcast af Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fredage

Det er sommer, det er sol og det er soft ice. Og grillmad. Og koldskål med kammerjunker. Og havefester med masser af øl og vin. Og ferie med all inclusive. Og... Det er måske fristende at gå i ferie-fælden og give slip på alle hæmninger og kostmæssige prioriteter, fordi det er ferie. NU skal ferien jo nydes, og man skal jo have noget for pengene på buffeten. Problemet er bare, at det for mange ender i fortrydelse frem for nydelse, når vægten er steget ovenpå sommerens gentagne spisning til mavepine. Og det fører måske endda til en restriktiv slankekur, der som altid ender med at give bagslag. Heldigvis kan du godt nyde din ferie, uden at den skal stå på hverken uhæmmet overspisning eller at forbyde dig selv lækker mad. Ja, måske kan du endda nyde ferien endnu mere, hvis hver aften ikke ender med at spise sig til mavepine? I denne podcast snakker vi netop om den gode mellemvej i ferien, og deler masser af praktiske redskaber som du kan bruge over sommeren. Så du kan nyde uden at fortryde. Til det har vi fået besøg af Mette Kragelund, der er træner hos STYRK, vanecoach og bachelor i ernæring og sundhed, og sammen deler vi vores bedste råd til sommeren, herunder hvad vi selv gør, og hvordan vi arbejder med klienter. God fornøjelse med at lytte! --- Kunne du tænke dig at arbejde med dine kostvaner og/eller din træning henover sommerferien (nu hvor du har netop har tiden), med en tilgang der ikke handler om ekstreme afsavn og/eller restriktioner, men om at gøre noget realistisk her og nu? Så kan du altid booke en helt uforpligtende snak om et forløb med os på www.styrkmig.dk.