#189: Træning på arbejdet - alle fordelene ved firmatræning
Træningstimen - En podcast af Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fredage
Træning er en rigtig god investering - også på arbejdspladsen. Og både for medarbejdere og arbejdsgivere. Der er nemlig solid evidens for at træning med kollegaerne giver gladere og mere robuste medarbejdere med færre sygedage. Men om man får succes med de trænings- eller sundhedstiltag man laver på arbejdspladsen, handler i høj grad om indgangsvinklen. Vægttabs- og kalorieforbrændingskonkurrencer hænger ofte medarbejderne langt ud ad halsen, og skaber konkurrence og intern strid fremfor fællesskab. Og "flest skridt i januar" er ikke meget værd, hvis det ikke leder til at de ansatte fortsætter med at være aktive efter projektet. I denne podcast snakker vi om træning og sundhed på arbejdspladsen - både ud fra den videnskabelige litteratur på området, samt vores egne erfaringer med individualiseret firmatræning for medarbejdere. Lyt med, og lær mere om betydningen af fællesskab, individualisering og medbestemmelse for stærke træningsvaner!