EP #111: Sov dig sund! Det mest undervurderede sundheds-hack

Træningstimen - En podcast af Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fredage

Er du en af dem, der klarer sig lige så godt med mindre end 7-8 timers søvn? Nej du er ej. Det første, du mister i et søvnunderskud, er nemlig evnen til at vurdere, om du får nok søvn. Bare spørg Birgitte Rahbek Kornum. Hun er hjerneforsker og søvnekspert, og i denne episode skal vi snakke om søvn, hvorfor den er så vigtig, og hvad der er hendes bedste råd til bedre søvn. Det er sjældent vi kalder noget for et hack. Men i det omfang og på alle de parametre, hvorigennem søvn påvirker vores sundhed, så mener vi faktisk at det at sove nok, må være det tættest man kommer på et sundhedshack. Og ikke nok med sundheden. For dig der træner betyder nok søvn bedre resultater, restitution, fedttab, muskelopbygning, modstandsdygtighed mod skader, og bedre kostvalg - og omvendt, hvis du sover for lidt. Hvorfor sover vi? Hvor meget søvn har du brug for? (og ja, det har du!) Hvor påpasselig skal man være med koffein? Skal søvnen være uafbrudt, eller er det lige så fint at tage en lur midt på dagen? Har lyseksponering nogen betydning for din søvn? Bør man bruge melatonin? Hvad er søvnforskerens bedste råd til bedre søvn? Få svarene i denne episode. Få flere råd om bedre søvn i shownotes til episoden på www.træningstimen.dk.