EP #122: Progressiv overload - forudsætningen for fremgang i din træning

I denne episode går Steffen og Nikolaj i dybden med, hvad progressivt overload betyder, og hvorfor det er vigtigt for din træning. Episoden er særlig god for dig, som gerne vil øge din muskelmasse og den vej igennem blive lidt stærkere, da progression er grundlaget for, at du kan blive stærkere og bygge muskelmasse = GAINS!  Der findes desværre rigtig mange misforståelser om, hvad progression er, og hvordan du bruger det i praksis. Mange tror fx, at du skal have virkelig meget struktur på din træning og lave lange cyklusser, så du kan planlægge, hvad du skal løfte flere måneder frem i tiden. Men behøver det være sådan, eller kan du gøre det mere simpelt? Der findes også mange forskellige måder at skabe fremgang på end kun at øge kiloene fra uge til uge (det har vi også talt om i episode #109) - men hvordan kan man bruge sæt og gentagelser til at skabe progression med?  Det får du svar på i denne episode. Episoden er desuden den første af to dele. I anden del går vi mere nørdet til værks, når vi går i dybden med, hvordan du helt konkret kan skabe progressivt overload i forskellige øvelser (udkommer om nogle uger).

Om Podcasten

Træningstimen er for dig, der vil have mere viden om kost og styrketræning. Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen (+ gæster) diskuterer den nyeste forskning, kostråd, træningsmyter og optimeringsteknikker, krydret med en god dosis humor. Fri for broscience og quick fixes.