EP #128: Sukkerafhængighed! Kan du være afhængig af sukker, og hvordan tackler du trangen til det søde?
Træningstimen - En podcast af Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fredage
Du har sikkert hørt om sukkerafhængighed. Læst at sukker er afhængighedsskabende som kokain, eller måske føler du dig endda som lidt af en "sukker-junkie". Så vil det nok overraske dig at få at vide at sukkerafhængighed ikke findes. I hvert fald ikke i den forstand du måske tænker. Altså med mindre du har mødt nogen, der går amok i rent bordsukker direkte fra posen. Så hvad skyldes trangen til noget sødt så, når du ikke kan styre dit indtag af chokolade, donuts eller bland-selv-slik? Og hvordan takler man trangen til noget sødt? I denne episode snakker Steffen, Michelle og Nikolaj meget mere om videnskaben bag sukkerafhængighed, og hvad du rent faktisk kan gøre, hvis du føler du ikke kan styre de søde sager.