EP #131: Online coaching eller coaching online? Hvad god coaching i virkeligheden er - med Mia Korsholm

Mia har coaching-sessioner online. Men hun er nok ret langt fra, hvad mange vil forbinde med en online coach. Online coaching har på det seneste fået mange (i høj grad velfortjente) hug. Noget af problematikken (hvis vi ser bort fra de grelle eksempler med falsk markedsføring etc.) skyldes nok en grundlæggende misforståelse, af hvad coaching egentlig er. Brugt "på dansk" har ordet coach nemlig en helt anden betydning end på engelsk, hvor en coach typisk er en træner. I denne podcast tager vi derfor en lidt anden vinkel på debatten, end du måske tidligere er stødt på. Vi vil nemlig se nærmere på hvad coaching i virkeligheden er, og hvad der adskiller en personlig træner (også de dygtige af slagsen) fra en coach. Til dette har vi fået besøg af vores egen Mia Korsholm, der har en ICF-akkrediteret coachuddannelse, og er tilknyttet som mental coach i STYRK. For hvad skal man være opmærksom på, når man leder efter en coach - og hvad skal man undgå? Hvordan kan man skelne mellem online"coaching", og coaching online? Og hvornår har man i virkeligheden mere brug for en personlig coach, end en personlig træner? Alt dette, og mere, kommer vi omkring i denne episode, der forhåbentligt vil gøre dig klogere på, hvad du kan navigere efter, når du leder en coach, der kan hjælpe lige præcis dig.

Om Podcasten

Træningstimen er for dig, der vil have mere viden om kost og styrketræning. Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen (+ gæster) diskuterer den nyeste forskning, kostråd, træningsmyter og optimeringsteknikker, krydret med en god dosis humor. Fri for broscience og quick fixes.