EP #140: Fordele og ulemper ved holdtræning - hvorfor stiftede vi Træningsklubben?
Træningstimen - En podcast af Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fredage
Fællesskabet og forpligtelsen fra holdtræning kan noget helt specielt. Desværre har almindelig holdtræning også mange begrænsninger, hvis du gerne vil opnå fremgang i din træning. Det er en af grundene til, at Steffen stiftede Træningsklubben - vores egen kombination af personlig træning og holdtræning, samlet i ét. Det fortæller han mere om i denne episode, hvor vi ser nærmere på fordelene og ulemperne ved holdtræning. Det er ingen hemmelighed at vi selvfølgelig synes Træningsklubben har verdens bedste fedeste holdkoncept, men vi gør vores bedste for at holde os objektive i podcasten (og det synes vi faktisk gik meget godt) omkring fordele og ulemper ved både Træningsklubben og "normal" holdtræning, så du også kan få en masse ud af episoden, selvom du ikke overvejer at være med på vores gruppetræning. Hvad var det Steffen i tidernes morgen fik ud af fællestræningerne med vennerne? Hvem er holdtræning for? Hvem er det ikke for? Og hvad skal du være opmærksom på, hvis du gerne vil dyrke styrketræning på hold? Alt dette får du svar på i denne episode. Kunne du tænke dig en prøvetræning på Træningsklubben i Aarhus, Aalborg eller København, så send os endelig en mail på [email protected].