EP #91: Når livet dukker op: ledighed, lockdown og (trænings)livet med børn - Anders Frodo
Træningstimen - En podcast af Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fredage
Da vi optog denne podcast, var vi ikke klar over at den skulle vise sig at være ret så aktuel, nu vi igen står midt i en lockdown. I denne podcast snakker vi nemlig med Anders Frodo, der har dyrket vægtløftning på højt niveau gennem hele sit voksenliv, og nu har aspirationer om både EM og VM. Men gennem et helt træningsliv fra studerende til familiefar, dukker der mange uforudsete bump op på vejen. Hvordan håndterer man det, når man skal have et almindeligt liv til at gå op, men samtidig gerne vil være seriøs omkring sin træning? Det er uundgåeligt at livet vil dukke op, så hvordan tilpasser man sig til det? Det tager vi en snak med Anders om, og med udgangspunkt i sin egen historie fortæller han hvilke konkrete redskaber, som han har benyttet sig af. Nåh ja, og så spørger vi selvfølgelig Anders Frodo, om han er opkaldt efter hobbitten i Ringenes Herre. Lyt med!