Trænerportræt #7 - Steffen Fisker, manden der startede det hele
Træningstimen - En podcast af Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fredage
I denne episode får du et interview med selveste Steffen Fisker, vært på denne podcast, og stifteren af firmaet der (i hvert fald indtil videre - spoiler alert!) er kendt som Fisker Performance. Da Steffen var knægt blev han nummer to til børne-OL i bordtennis. Derefter stoppede han, fordi det var blevet for nemt - og han brød sig ikke så meget om at stå i rampelyset på medaljepodiet. Den historie er nok meget sigende for Steffen. Steffen har klaret sig virkelig godt med det meste, han har kastet sig over, men er samtidig ikke så meget for at snakke om det. Eller for opmærksomheden. I denne episode har vi dog bedt ham om at gøre en undtagelse. Du kommer tæt på din vært i podcasten, hører Steffens egen historie med Fisker Performance, passionen for at udvikle mennesker, hvordan han har balanceret træning med familieliv, og hvordan han forener at være både introvert og ekstrovert. Nåh ja, og så afslører han for første gang en stor nyhed for det fremtidige Fisker Performance. (Vil du også med på det minikursus Michelle nævner i introen? Så bliv medlem af gruppen "Træningstimen" på Facebook.)