55. EKSPERTEN: Er du særligt sensitiv? Ligesom mere end 20% af befolkningen? Med psykolog Lise August

I dette afsnit taler jeg med psykolog og ekspert i særlig sensitivitet, Lise August. I afsnittet dykker vi ned i, hvad særlig sensitivitet egentlig er for en størrelse og hvorfor det er vigtigt at kende til. Helt kort fortalt er særlig sensitivitet et biologisk træk, der betyder, at den sensitives nervesystem simpelthen bliver påvirket hurtigere og mere end andres - og det kan i dén grad påvirke den mentale sundhed og trivsel i livet. Det interessante er, at mange, mange flere end vi tror, er særligt sensitive i en eller anden grad. Det er relevant, fordi særlig sensitivitet kan være både en udfordring (især grundet vores forhastede, larmende samfund), men også fordi, særlig sensitivitet kan være en ressource. Det vigtige er, at vi forstår hvad særlig sensitivitet reelt er, så vi, baseret på denne viden, kan behandle os selv og omgås andre bedst muligt. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad særlig sensitivitet helt præcist er og hvorfor nogle mennesker er særligt sensitive mens andre ikke er.Min egen og endnu sårbare erfaring med emnet.Hvorfor særlig sensitivitet kan være en udfordring og en kæmpe mulighed.Hvorfor det er vigtigt at ændre forestillingen om, at sensitivitet handler om at være sart og svag.Hvad særligt sensitive kan gøre på arbejdspladsen og derhjemme for have det bedst muligt i livet.Hvad forældre, venner og kollegaer til en særligt sensitiv bør være opmærksomme på.Hvorvidt særlig sensitivitet er arveligt og om vi kan komme af med det.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.