61. EKSPERTEN: Om at lykkes med mental trivsel i virksomheder med CEO i Deloitte, Anders Dons, og Purpose Leader, Camilla Kruse

I dette afsnit taler jeg med nordisk CEO i Deloitte, Anders Dons, og med virksomhedens People & Purpose Leader, Camilla Kruse. Vi taler om en af de primære problemstillinger, som podcasten her og Mind Care Collective er bygget på. Vi taler om, hvordan vi kan lykkes med at være professionelt ambitiøse og samtidig passe på os selv og vores mentale trivsel. Anders og Camilla har ’mental wellbeing’ højt på deres agenda i Deloitte, og de deler i afsnittet ud af deres erfaringer, der også indeholder udfordringer. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Anders og Camillas blik på hvad der især udfordrer (især yngre) medarbejderes mentale trivsel i dag.Hvilke konkrete tiltag Deloitte gør for at sikre mental trivsel blandt deres medarbejdere.Hvorfor så mange, inkl. Deloitte selv, endnu ikke har knækket koden 100 % til at finde balancen mellem at efterleve en ambitiøs karriere og at trives knald-sundt mentalt.Hvilket ansvar der pålægger virksomheden, lederen og medarbejderen selv for at sikre mental trivsel.  Hvorfor bl.a. selvværdsarbejde, grænsesætning, vejrtrækning og søvn er relevant at tale højt om. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.