66. EKSPERTEN: Mænd, følelser, sårbarhed og kommunikation - med coach og forfatter Mikkel Braginsky

I dette afsnit taler jeg med coach, forfatter og podcastvært, Mikkel Braginsky. Selvom afsnittet tager udgangspunkt i mænd, er det med sikkerhed relevant for både mænd og kvinder at lytte til. Vi taler i afsnittet om, hvorfor mænd ofte (ikke altid, men ofte) har sværere ved at forholde sig til og tale om følelser, sårbarhed og svaghed end kvinder har. Vi taler om, hvad årsagerne er og om hvilke konsekvenser det kan have for en mands liv, glæde og trivsel, men også for de relationer, som mænd indgår i. Vi taler selvfølgelig også om, hvad man som mand, men også som kvinde/partner, kan gøre for at støtte mænd i 1) at blive mere bevidste om, 2) komme bedre i kontakt med og 3) blive bedre til at kommunikere om deres følelser og indre liv.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor mænd ofte har svært ved at tale om deres følelser og svagheder. Hvordan man kan risikere at bevæge sig væk fra både sig selv og sin partner, hvis man ikke mærker sine behov. Hvorfor vi bør anerkende konflikter i parforhold som en god ting, hvis vi evner at omfavne konflikterne på den rigtige måde. Hvordan kvinder/partnere kan støtte mænd i at blive bedre til at kende og håndtere deres følelser. Hvorfor dét at tage ansvar for sit liv også handler om at omfavne at det, der er ubehageligt og svært. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.