68. EKSPERTEN: Dit mindsets potentiale! Fra modgang til mulighed, motivation og livsglæde med Søren Holmgren

I dette afsnit taler jeg med ekspert i motivation og performance, Søren Holmgren. Helt grundlæggende handler afsnittet om vores mindsets kæmpe betydning og fantastiske potentiale. Søren Holmgren blev blind som ung, og vi begynder afsnittet med at tale om, hvordan Søren trodsede sine kår i livet og valgte motivationen og livsglæden frem for at dvæle ved sorg og tanker om begrænsninger. Vi taler om vores tankers og bevidstheds power og om hvad vi kan gøre for at vende modgang til medgang. I dag arbejder Søren med virksomheder - både med medarbejdere og topledelser - og i den forbindelse fortæller Søren i afsnittet om, hvad der skal til, for at vi bliver (og forbliver) motiverede i livet, beholder vores livsglæde og performer bedst muligt.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvordan Sørens handicap ændrede hans liv.Hvorvidt evnen til at se positivt på livet, er medfødt eller tillært.Hvorfor vores bevidsthed og mindset er altafgørende for vores trivsel i livet.Hvad et 'Growth mindset' fremfor et 'Fixet mindset', og hvorfor vi bør bestræbe os på at have førstnævnte.Hvordan vi sørger for at (for)blive motiverede i livet.Hvorfor det relevant at kende forskel på indre og ydre motivation.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.