71. EKSPERTEN: Når det “perfekte” forældreskab påvirker vores mentale trivsel - med Maria Akselvoll

I dette afsnit taler jeg med sociolog og forfatter, Maria Ørskov Akselvoll. Vi taler i afsnittet om, hvorfor og hvordan det kan være mentalt udmattende at leve op til 'Det Nye Børnsesyn' og opdrage sine børn på den "rigtige" måde. Maria har forsket i emnet, og hendes (og andre internationale) undersøgelser peger på, at forældre, herunder især mødre, i stigende grad rammes af forældreudbrændthed. Vi taler om, hvorfor idealet om den "perfekte opdragelse" ser ud, som det gør, og om hvorfor denne opdragelse for mange afføder en konstant og enormt uhensigtsmæssig dårlig samvittighed og frygt for ikke at gøre det godt nok som forældre. Maria fortæller både om årsager og konsekvenser, og så diskuterer vi selvfølgelig, hvad vi som forældre rent faktisk kan gøre, for at passe bedre på os selv og på vores mentale sundhed, samtidig med at vi tager os godt af vores børn.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor forældreskabet er blevet så grænseløst og intensivt, som det er.Hvilke spillere i samfundet der særligt bærer ansvaret for at diktere den "perfekte opdragelse", der i dag dominerer.Hvorfor dét bedste for sine børn, er mentalt drænende for mange forældre, og i flere og flere tilfælde fører til udbrændthed.Hvad vi skal huske på, når den dårlige samvittighed rammer os som forældre.Andre konkrete ting vi kan gøre for at passe på os selv og vores mentale sundhed som forældre.... og meget mere.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.