81. EKSPERTEN: Enneagrammet (DEL 1). Hvorfor kan vi få mere ud af livet ved at kende vores personlighedstype? Med Henriette Claydon

(DEL 1 af 2)I dette afsnit har jeg ekspert i Enneagrammet, Henriette Claydon, i studiet. I afsnittet (som på grund af sin længde, er delt i 2) taler vi om Enneagrammets 9 typer; vi taler om deres styrker, deres frygt i livet og deres udviklingsområder. Derudover taler vi om de grundelementer, denne personlighedstypemodel i øvrigt indeholder. Vi taler også om, hvorfor vi ofte kan opnå mere glæde, frihed og trivsel i livet, hvis vi kender vores egen og vores nære relationers personlighedstype. Jeg har tidligere haft et introduktionsafsnit med i podcasten om netop Enneagrammet (afsnit 45 med Kisser Paludan). Jeg ved, at der er rigtig mange af jer, der synes at emnet ’personlighedstyper’ og herunder Enneagrammet, er rigtig interessant, og derfor tænkte jeg, at det ville være på sin plads med endnu et afsnit, hvor vi dykker en tand dybere ned i emnet. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor vi kan opnå mere frihed, ro, glæde og kærlighed i livet med Enneagrammet.Hvad der afgør, hvilken personlighedstype du er.Hvorvidt du kan ændre type gennem livet.Hvad de 3 kategorier ’kropstype’, ’hjertetype’ og ’hovedtype’ betyder.Hvad de 9 bevidsthedsniveauer er for noget.Hvad det betyder at have vinger til andre typer end ens primære type.I anden del af afsnittet dykker vi ned i de 9 forskellige typer, deres styrker og udviklingsområder, og vi taler desuden om, hvorvidt nogle typer passer bedre/dårligere sammen end andre i parforhold.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! Jeg hedder Lea Hellmann Midtgaard, og jeg er særligt interesseret i, hvordan vi lykkes med både at være professionelt ambitiøse og at passe på os selv på samme tid i et ofte fortravlet, moderne liv. Det undersøger jeg i denne podcast. Samtidig er formålet med podcastens episoder at diskutere og aftabuisere vigtige emner relateret til mental sundhed og at dele inspiration og redskaber til, hvordan vi bliver friest og gladest muligt i det liv, vi har. Jeg tager udgangspunkt i paradokset om, at vi aldrig har været rigere, aldrig har haft flere muligheder og aldrig levet længere, og alligevel er vores mentale sundhed nedadgående.Hver uge taler jeg med inspirerende eksperter (psykologer, læger, forskere, forfattere mv.) samt med privatpersoner, der deler vigtig viden, inspiration, erfaringer, sårbarheder og redskaber relateret til mental trivsel. I samtalerne trækker jeg desuden på min viden og personlige erfaring fra at have arbejdet en årrække i managementkonsulent-branchen, fra at have været en såkaldt "12-talspige" (på godt og ondt) og fra de uddannelser jeg har taget relateret til mental sundhed og psykologi. Podcasten kommer omkring emner som stress, biohacking, selvværd, selvtillid, sammenligninger, perfektionisme, kontrol, angst, positiv psykologi, metakognitiv terapi, diverse andre terapiformer, tankens kraft, nuets kraft, taknemmelighed, meditation, meningen med livet, definitionen af succes, et meningsfuldt arbejdsliv, glæde i hverdagen og meget, meget mere.'Vores Mentale Sundhed' er en Mind Care Collective podcast. Husk at du kan følge med i debatten og læse dagligt indhold til inspiration og (selv)refleksion på @MindCareCollective på Instagram. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.