93. EKSPERTEN: Sofia Manning om hvordan du definerer dine livsværdier og navigerer i dine ambitioner
Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast - En podcast af Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard - Tirsdage
I dette afsnit har jeg coach, Sofia Manning, på besøg i studiet. Vi taler grundlæggende om to emner; nemlig om ’livsværdier’ og om at ’navigere i ambitioner i livet’. Vi taler altså først og fremmest om, hvorfor det kan være en god idé at definere de værdier, vi gerne vil leve efter i livet. Det hjælper os nemlig med at leve det liv, vi rent faktisk ønsker os. I den forbindelse taler vi også om, hvordan vil rent lavpraktisk udfører værdiarbejdet og hvordan vi reelt lykkes med at leve efter vores definerede værdier. Og så taler vi altså desuden om ambitioner; om hvordan vi lykkes med at vælge, hvilke ambitioner i livet vi bør (eller ikke bør) løbe efter. Sofia deler virkelig mange brugbare perspektiver og konkrete redskaber du kan bruge til refleksion og egen selvudvikling. Og så deler hun desuden også personlige erfaringer fra sit eget liv.