94. PERSONLIG BERETNING: Maj My og Kristian Humaidan om at gøre op med samfundets fart, kassetænkning og normer

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast - En podcast af Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard - Tirsdage

Hvis du er interesseret (og måske lidt bange for) samfundets fart, stimuli og strukturer, så skal du lytte med til dette afsnit, hvor jeg har forfatter, Maj My Humaidan, og meditationsekspert, Kristian Humaidan, i studiet. Maj har skrevet bogen Ærømanifesten, som har fået rigtig meget omtale, og Kristian, som de fleste måske kan huske som Ufo fra rap-duoen Ufo og Yepha, har efter en livskrise i dag viet sit liv til at arbejde med meditation og til at hjælpe folk med at kigge indad. Maj og Kristian bor på Ærø med deres 4 børn, hvor de i øvrigt har hjemmeskolet deres børn i en periode. I afsnittet taler jeg med Maj og Kristian om samfundets fart og om nogle af de samfundsstrukturer og normer, mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved - hvilket kan have konsekvenser for vores hverdag, liv, trivsel og glæde. Vi taler om, hvorfor Maj og Kristian har taget de livsvalg de har, og vi taler selvfølgelig om, hvad deres valg har lært dem om livet. Og jeg lover, at Maj og Kristian deler perspektiver, der er relevante at reflektere over i den moderne, forhastede verden, hvor flere og flere brænder ud.